DOBBELTDIAGNOSEN ATRIEFLIMREN + TYPE 2-DIABETES KAN SLÅ DINE PATIENTER UD AF KURS

Risici forbundet med kombineret atrieflimren og type 2-diabetes udgør en vedvarende udfordring for sygdomshåndtering. Udfordringerne øges i takt med patientens alder.1,2


Diabetes og atrieflimren

Patienter med type 2-diabetes har 49 % større risiko for at udvikle atrieflimren.3 Atrieflimren og type 2-diabetes er tydeligt forbundet med stroke og øget mortalitet.3

 

Cirka 1 ud af 3 med atrieflimren har også diabetes.4

 

Patienter med atrieflimren og type 2-diabetes har 1,7 gange større risiko for stroke end patienter uden type 2-diabetes.5

CHA2DS2-VASc – til vurdering af dine patienters risiko for apopleksi6

CHA2DS2-VASc-score 0: lav risiko for apopleksi - Ingen behandling

CHA2DS2-VASc-score ≥ 1: moderat/høj risiko - AK-behandling (VKA eller NOAK)

Alt tag

Dobbeltdiagnosen type 2-diabetes og atrieflimren er kompleks – både for patienterne  og sundhedsprofessionelle. Ud over den forhøjede risiko for stroke er patienterne mere udsatte for alvorlig hjertesygdom.3

Stroke er ikke den eneste risiko for patienter med atrieflimren og type 2-diabetes 8,9

70%

70 % kan forventes at dø på grund af en kardiovaskulær hændelse, herunder stroke8

1 af 3

Cirka 1 ud af 3 med diabetes udvikler nedsat nyrefunktion9

Hvad er sammenhængen mellem atrieflimren og type 2-diabetes?

Sammenhængen mellem atrieflimren og type 2-diabetes kræver særlig opmærksomhed hos patienter med risiko for begge dele. Både type 1- og type 2-diabetes er kendt for at have betydning for udviklingen af atrieflimren og for at øge risikoen for stroke.4 Der er en biologisk sammenhæng type 2-diabetes og den efterfølgende udvikling af atrieflimren og stroke. 1) Hyperglykæmi forstyrrer hjertets naturlige pacemaker, hvilket kan forårsage atrieflimren.10 Type 2-diabetes øger koagulation af blodet, og i kombination med atrieflimren, øges risikoen for stroke.11

Alt tag

Beskadigelse af hjertets naturlige pacemaker:

Diabetes (type 1/type2) er forbundet med dysregulering af flere molekylære celleprocesser, som kan føre til udvikling af atrieflimren. Det omfatter neurologisk dysfunktion og atrial fibrose, som kan ændre ledningsmønstrene i hjertet og føre til atrieflimren.10

Øget koagulation af blodet:

Ud over arteriel dysfunktion fremmer type 2-diabetes tilstande, som øger koagulation af blodet, hvorved risikoen for blodpropper og hermed stroke myokardieinfarkt forøges. Det gælder blandt andet:

 

  • Aktivering af koagulationssystemet. Forhøjede niveauer af vævsplasminogenaktivatorantigen og faktor VIII-aktivitet11
  • Reduceret fibrinolytisk aktivitet og ændringer i thrombocyt- og endothel-funktion11

Komorbiditeter

Patienter med atrieflimren er ofte ældre og har komorbiditeter. Udover type 2-diabetes kan der være hjerteinsufficiens, koronar hjertesygdom, adipositas, nyresygdom og hypertension.4

Nyrer

Udover de helbredsmæssige problemer nævnt ovenfor, er type 2-diabetes også forbundet med nedsat nyrefunktion. Op mod 40 % af patienter med type 2-diabetes har kronisk nyresygdom; en alvorlig kronisk komplikation.12 I behandlingen af patienter med både atrieflimren og type 2-diabetes er det derfor vigtigt at tage denne komplikation med i betragtning, da den svækkede nyrefunktion øger patienternes risiko for stroke og blødning.13

En kompleks diagnose

Det komplekse indbyrdes forhold mellem atrieflimren og type 2-diabetes kan føre til flere komplikationer.4 Cirka 70 % af patienter med type 2-diabetes dør af hjerte-kar-sygdom, herunder stroke,8 det er derfor ekstra vigtigt at finde ud af, hvordan man mindsker patienternes risiko for kardiovaskulære hændelser.

 

I overvejelserne om hvordan man kan forbedre udfaldet hos patienter med både atrieflimren og type 2-diabetes, kan det være gavnligt at udarbejde et særligt detaljeret overblik af den enkelte patients anamnese og komorbiditeter. ESC’s retningslinjer for atrieflimren foreslår en holistisk tilgang, som tager højde for forebyggelsen af stroke og komorbiditeter såsom type 2-diabetes og den kardiovaskulære risiko.6

Alt tag

Referencer:

  • Fuster V, et al. ACC/AHA/ESC 2006 Guidelines for the Management of Patients with Atrial Fibrillation. Circulation 2006;114(7):e257-354 Return to content
  • Chugh SS, et al. Worldwide Epidemiology of Atrial Fibrillation. A Global Burden of Disease 2010 Study. Circulation 2014;129(8):837-47 Return to content
  • Baker WL, et al. Effectiveness and safety of rivaroxaban and warfarin for prevention of major adverse cardiovascular or limb events in patients with non-valvular atrial fibrillation and type 2 diabetes. Diabetes Obes Metab 2019;21:2107–2114 Return to content
  • Echouffo-Tcheugui JB, et al. Care Patterns and Outcomes in Atrial Fibrillation Patients With and Without Diabetes. Am Coll Cardiol. 2017;70(11):1325-1335 Return to content
  • Bansilal S, et al. Efficacy and safety of rivaroxaban in patients with diabetes and nonvalvular atrial fibrillation. Am Heart J 2015;170(4):675-682.e8 Return to content
  • Hindricks G, et al. 2020 ESC Guidelines for the diagnosis and management of atrial fibrillation developed in collaboration with the European Association of Cardio-Thoracic Surgery (EACTS). Eur Heart J 2020;00:1–125. Return to content
  • Friberg L., Rosenqvist M., Lip G.Y.H. Evaluation of risk stratification schemes for ischaemic stroke and bleeding in 182 678 patients with atrial fibrillation: the Swedish Atrial Fibrillation cohort study. Eur Heart J (2012)33(12):1500–1510. Return to content
  • Laakso M. Cardiovascular disease in type 2 diabetes from population to man to mechanisms: the Kelly West Award Lecture 2008. Diabetes Care 2010;33:442–449 Return to content
  • Molitch ME, et al. Nephropathy in diabetes. Diabetes Care 2004;27:S79–S83 Return to content
  • Bohne LJ, et al. The Association Between Diabetes Mellitus and Atrial Fibrillation: Clinical and Mechanistic Insights. Physiol 2019;26;10:135. Return to content
  • Wang LC, et al. Atherosclerotic Cardiovascular Disease and Heart Failure in Type 2 Diabetes – Mechanisms, Management, and Clinical Considerations. Circulation 2016;133(24):2459-502. Return to content
  • Gheith O, et al. Diabetic kidney disease: worldwide difference of prevalence and risk factors. J Nephropharmacol 2015;5(1):49-56. Return to content
  • Olesen, JB. et al. Stroke and Bleeding in Atrial Fibrillation with Chronic Kidney Disease. N Engl J Med 2012;367:625-635. Return to content

Authentication Modal